Cykelferie


Få en stærk oplevelse på cykel

Er du til cykelferie er mulighederne mange i området omkring Filsø. Cykelferier er gennem årene blevet utroligt populære, og med langt flere overnatningssteder, er det blevet endnu nemmere som ferierende cyklist. Cykelferier er både for børn og voksne, og kan både på udfordringer og oplevelser i alle højder.

Naturen omkring AktivNaturFerie bed and breakfast er storartet, og byder på mange rige naturoplevelser. Filsø ligger i området mellem det turistprægede Blåvand, og den populære strand destination, Henne, der byder på smukke udsigter og storslåede solnedgange. Ved Filsø opholder du dig i stille og rolige omgivelser, der omfavner naturen, som du kan nyde i fulde drag.

AktivNaturFerie ligger 5 km væk fra Henne by, og ca. 20 km væk fra Blåvand, så hvis du ønsker at opleve Blåvands byliv, turisme, butikker eller stranden, er det en frisk køretur på cyklen fra Stinne og Kurts bed and breakfast.

Når du overnatter hos os, sørger vi for indendørs, aflåst parkering til din cykel, og tilbyder værelser med plads til hele familien, eller til dig og dine cykelmakkere – lige hvad du er til. Værelserne kan rumme fra 1 og 2 personer til hele familier i ferielejlighederne. Vi har en bred viden inden for aktiviteter i området samt i Henne og Blåvand. Du kan få udleveret ruter, foldere samt kort over området og de nærliggende skove og byer, så du kan planlægge den bedste dag.

Landevejscykling i smukke omgivelser

Cykler du på bycykler, kan du tage rundt i lokalområdet eller til Henne eller Blåvand. Her finder du spændende dagsture, der byder på naturskønne områder og giver mulighed for unikke oplevelser. Fra AktivNaturFerie kan du køre 20-25 km sydpå og opleve Blåvand Zoo. Her kan du se og lære om mange forskellige dyr – alt fra løver til zebraer og aber. Der er cykelsti hele vejen, og vejen er derfor god til familier på cykelferie.

Der er også rig mulighed at besøge Blåvand Fyr, som ligger lige ud til den lange strand. Her får du en usædvanlig smuk udsigt over kysten og klitterne, og kan samtidig opleve de gamle bunkere fra Anden Verdenskrig helt tæt på.

Tag også forbi Tirpitz museet, der giver indblik i de største bunkere i Danmark. Under krigstiden, begyndte Hitler opførelsen af to enorme bunkere, der skulle forsvare indsejlingen til Esbjerg mod angreb. Dyk ned i historien, og oplev de flotte og informationsrige udstillinger på Tirpitz museet i Blåvand.

Du kan også tage en tur til Aal kirke i Oksbøl og se nogle af Danmarks ældste kalkmalerier. Maleriernes oprindelse kan spores helt tilbage til 1200-tallet, og er klart den største attraktion for kirken. Turen er ca. 15 km på cykel, og er en flot halvdagstur.

Tag din cykel med i skoven og oplev naturen

Kører du mountain bike, er der rig mulighed for at køre i Blåbjerg Klitplangtage. Her findes der forskellige, markerede mountain bike tracks af varierende sværhedsgrader og afstande, så der er noget for alle, lige fra nybegyndere til professionelle mountainbike ryttere. Skoven ligger ca. 6 km væk fra ferieboligerne og tilbyder skønne naturoplevelser og actionfyldte ruter. Ruterne er altid velholdte og klar til at give dig den gode udfordring, uanset niveau.

Du kan også tage til Bordrup Klitplantage, der også tilbyder ruter til mountain bike ryttere. Plantagen ligger ca. 17 km fra ferieboligerne, lige nord for Blåvand, og giver både nye og teknisk dygtige ryttere mulighed for at udfolde sig på en flot solskinsdag. Den teknisk krævende rute i plantagen, indeholder op- og nedkørsler der kan udfordre selv den mest rutinerede rytter.

Tag udfordringen op mod den ruskende vestenvind

Den jyske vestkyst er velkendt for den kraftige blæst fra vest. Det giver rig mulighed for at udfordre sig selv på racercykel eller mountainbike. I området findes der mange lige strækninger, hvor du kan prøve kræfter med vinden – enten i med- eller modvind.

I starten sommermånederne, finder cykelløbet “Fjorden Rundt” sted med startsted i Ringkøbing. Her kan du konkurrere på tid med andre cykelryttere, eller nyde udsigten på turen omkring fjorden. Løbet er et motionsløb på 105 km for cykelentusiaster i alle aldre, også børn ifølge med en voksen, der både plejer konkurrencegenet, men også byder på naturrige oplevelser som klitter, enge og lyngheder. Undervejs er der depoter, der sørger for at slukke tørsten, udlevering af et mindre måltid og giver dig en ekstra hånd, hvis du har brug for reparation af din cykel.


 

En cykelferie hos Aktiv Naturferie giver dig den komplette cykeloplevelse

Hos AktivNaturFerie har vi eget cykelværksted, hvor du kan nørkle med din cykel i ro og fred, og spørge personalet eller andre gæster til råds, hvis noget driller. Kurt giver gerne en hånd med, eller hjælper med at finde et bestemt stykke værktøj. Som gæst har du fri adgang til det oplyste værksted. Her finder du forskellige reparationsværktøjer, der giver dig god mulighed for selv at fikse din cykel. Du er naturligvis også velkommen til at benytte dit eget medbragte værktøj.

I værkstedet kan du arbejde i en ordentlig højde med ophæng til at hænge cyklerne på. Du har også muligheden for at vaske din cykel på den dedikerede vaskeplads i værkstedet, så du kan pleje alle de fine mekanikker på alt fra racercykler og mountainbikes til helt almindelige cykler.

Når du kommer hjem fra en cykeltur, er der masser af hygge for alle aldre. Er vejret til det, tænder vi bål, og laver snobrødsdej til børnene. Her kan du møde de andre gæster, eller bare sidde og nyde varmen omkring bålet. Det er et hyggeligt arrangement der skaber minder for livet.

Bestil din cykelferie allerede idag

Planlæg din ferie ud fra aktiviteter og arrangementer i området. Du kan kontakte Stinne for yderligere oplysninger omkring booking af ferie.

Du kan allerede i dag ringe på telefonnummer +45 40 96 86 56 eller sende en e-mail til Kontakt@aktivnaturferie.dk, hvis du har spørgsmål omkring booking af værelser eller faciliteter. Har du nogle specielle behov, har vi mulighed for at imødekomme dem inden din ankomst (eks. allergi eller evt. handicap).

Vi taler både dansk, tysk og engelsk, så der er ingen sprogbarriere hos AktivNaturFerie.dk. Vi stræber efter en hyggelig og personlig atmosfære for alle, og har skabt et sted, hvor der er plads til alle.

Velkommen til AktivNaturFerie.dk – vi glæder os til at møde dig!

Hvad tilbyder vi mere