Familieferie

 

Ferie med familien i det fri

Aktiviteter for børnefamilier er der masser af i området i og omkring Filsø Aktiv Natur Ferie. Lige uden for døren tilbyder naturen mange spændende muligheder, eksempelvis de smukke strande langs kysten, der nok er Danmarks smukkeste. Kør til Vejers, Blåvand eller Henne og tag en dukkert i Vesterhavets blå bølger. Der er altid gang i blæsten, så du kan sagtens flyve med drager, windsurfe eller bygge en masse fine sandslotte.

Ferie i det blå

Der er også indendørs aktiviteter som bowling og en svømmehal i blandt andet Henne Strand samt legeland “Eat and Play” i Esbjerg. Derudover er der Legeborgen og Fangeborgen i Varde der tilbyder sjov og spas for små som store. Udendørsaktiviteter for hele familien er også at finde i form af f.eks. minigolf der findes både i Henne Strand, men også i Blåvand. Du kan også besøge Barfodsparken i Outrup, der garanterer en unik naturoplevelse på bare fødder. I området omkring Filsø Aktiv Naturferie finder du også en række lækre restauranter, der byder på alt fra pizza og is til klassisk dansk samt internationalt mad.

Kigger du efter halv- eller heldags aktiviteter, så kan du tage hele familien med ud på en hyggelig ridetur langs stranden, se de smukke klitter eller opleve de fantastiske solnedgange over havet. Der er også rig mulighed for at tage en tur i skoven – på skovtur/picnic eller på en vandretur der passer til lige netop jeres behov. Du kan kontakte nogle af de lokale vandreguider, der tilbyder tilrettelagte og guidede ruter. Hør mere om dette i receptionen.

Seværdigheder i Vestjylland

Fra maj og helt hen til slutningen af oktober, kan dig og din familie tage nordpå til Søndervig, hvor der hvert år afholdes en sandskulpturfestival – en udstilling af beundringsværdige skulpturer udført i sand! De store kunstværker skabes ud fra et gennemgående tema, der skifter hvert år, så den store udstillingsplads forvandles til et helt nyt univers. Her kan børn og voksne prøve kræfter som sandskulptør i sandkassen, og måske finde et skjult talent.

De fleste vestjyske seværdigheder ligger ikke længere end en køretur væk fra AktivNaturFerie. Eksempelvis byder Esbjerg på shopping, en lang række spændende museer som Fiskeri- og Søfartsmuseet og lækre spisesteder. Gamle byer som Ribe og Varde er også et besøg værd. Lige under en times kørsel væk, er der masser af oplevelser for alle aldre i Legoland samt i det splinter nye Lego House! Her er der både tid til samvær og sjov og spas med alle de mange spændende forlystelser parken har at tilbyde.

Med plads til alle

Hos AktivNaturFerie.dk kan hele familien bo samlet i den store feriebolig med en skøn udsigt til marker, eng og skov. Naturen er der som legeplads, samt stor boldbane til tennis eller andet boldspil. Vi har beachvolley, som også kan transformeres til en kæmpe stor sandkasse. Er man til høje spring, har vi en nedgravet trampolin i baghaven. Efter en aktivitetsrig dag, kan man slappe af på den dejlige terrasse i baghaven med solsenge og vildmarksbad.

Indenfor har vi et fælles industrikøkken med mulighed for selv at lave måltider og madpakker. I fællesstuen er der bl.a. masser af brætspil samt en Playstation, der er praktiske, hvis vejret ikke er med jer den dag. Desuden kan I også udfordre hinanden i bordtennis, dart og pool, og se hvem der bliver familiens store vinder.

I nærheden ligger Blåbjerg Plantage, der byder på unik natur ved kysten. Der er fantastiske mountain bike tracks, men også underskønne vandrestier samt ridestier. Skoven har mulighed for alverdens aktiviteter, og måske kan I være heldige at spotte en kronhjort eller andre at skovens dyr. Her er der i hvert fald udgangspunkt for at tage familien med ud på en klassisk skovtur eller picnic, eller måske en frisk vandretur langs de smukke klitter og kystskrænter.

Når solen står højt på himlen, er det en strandtur værd! I nærheden af Filsø Aktiv Natur Ferie, har du et hav af muligheder mellem alle de smukke kystlinjer. Som det tætteste kan du køre til Henne Strand, Vejers Strand eller Børsmose Strand. Alle stederne byder på lange strande med blødt sand under fødderne, brusende bølger og sjov for alle vandhunde! I kan også tage til Blåvand Strand, som ligger lidt længere væk, men også giver jer mulighed for at se nogle af de gamle bunkere fra Anden Verdenskrig – og ikke mindst Blåvands fyrtårn! Det kan varmt anbefales at tage en smut forbi dem alle sammen. Badevandet i Danmark i sommerperioden normalt omkring 15-22 grader celsius, og på en rigtig sommerdag, findes der intet bedre end at kaste sig ud i bølgen blå.

Hos AktivNaturFerie er dyr som hunde og heste meget velkomne. Der er opstaldning og en fold til hestene til dig der er på hesteferie. For hundene er der en stor indhegnet have med sol og skygge. Flere af værelserne har udgang direkte til den lukkede have.

Ferie i det blå – bestil i dag!

Er du lige så vild med naturen, som vi er, så kom og bo hos Filsø Aktiv Natur Ferie. Vi ligger midt i naturen, og tilbyder dig en masse spændende aktiviteter under hele dit ophold. Bestil i dag, og se frem til tiden og en unik oplevelse med familien.

Du kan allerede i dag ringe på +45 40 96 86 56 eller sende en e-mail til Kontakt@aktivnaturferie.dk, hvis du har spørgsmål omkring booking af værelser eller faciliteter. Har du nogle specielle behov, har vi mulighed for at imødekomme dem inden din ankomst (eks. allergi eller evt. handicap).

Vi taler både dansk, tysk og engelsk, så der er ingen sprogbarriere hos AktivNaturFerie.dk. Vi stræber efter en hyggelig og personlig atmosfære for alle, og har skabt et sted, hvor der er plads til alle.

Velkommen til AktivNaturFerie.dk – vi glæder os til at møde dig!

Hvad tilbyder vi mere